lejre

Lejre i fortid og nutid – Læs og danske sagn

Lær om både fremtiden og fortiden i Lejre her

De danske sagnkonger, Skjoldungerne, sagnene om Danmarks tilblivelse og Roskildes grundlæggelse er der skrevet flere krøniker om. Saxo Grammaticus nævner lejre mange steder i sin Danmarkshistorie, der er en blanding af myter, sagn og virkelige hændelser. Danske konger før Gorm den Gamles søn Harald Blåtand, der angiveligt kristnede Danmark, sættes i forbindelse med landsbyen Gammel Lejre. Den er i dag beliggende uden for stationsbyen Lejr. Ifølge Saxo blev Lejre oprindeligt opført som en konge-by af Rolf Krake. Saxo er blandt historikere ikke kendt for at være den mest pålidelige kilde, men Lejre skulle altså gennem en årrække have tjent som bosted for efterkommerne efter bl.a. Skjold. Det er dem der er kendt som Skjoldungerne, hvis angivelige heltegerninger er en del af sagaen om dem. For at gøre forvirringen fuldkommen skal det imidlertid siges, at andre overleveringer fortæller, at Roar skulle have været den 23. konge i Lejre, og at man allerede begyndte at bygge byen få år forinden Kristus fødsel. I disse gamle beretninger blev byen anlagt af Skjold, Odins søn. I det såkaldte Bjarkemål fortælles der om krigeren Bjarkes bedrifter ved Rolf Krakes hof i Lejres kongsgård. De danske konger skulle havde været til stede i denne kongsgård i Lejre helt op til det 9. eller 10. århundrede.




Ifølge Gyldendals store danske encyklopædi kender man til tre bevarede historiske skrifter fra middelalderen, der fortæller om sagnene, nemlig henholdsvis Lejrekrøniken, Svend Aggesens krønike og Saxos Danmarkskrønike. Det er i Lejrekrøniken, man finder overleveringen, der handler om kongesædet under kong Ro, der flyttede til et sted ved fjorden under navnet Ros kilde. Den tyske historiker Thietmar omtaler også Lejre ca. 1015. Han beskrev det som et sted for hedenske ritualer, hvor hele 99 menneskeofringer fandt sted sammen med andre ritualer med dyreofring.

Lejre fascinerer nutidsmennesket og i dag kan man som besøgende se sagnlandet Lejre etableret af interesserede, der gerne vil genskabe Lejres middelalder. Det er også her man finder en genanlagt medicinsk have efter Danmarks første læge Henrik Harpestrengs oprindelige have.

lejre

Lejre en spændende by på midtsjælland

Middelalderlige Haver blev brugt af mange og til flere formål. Dyrkningen af krydderurter var en metode, der gav middelalderkokken nogle muligheder for at krydre de adelige ganer. Men også omfattede frugtplantager, kirkegårde og prydhaver, samt medicinske og kulturelle anvendelser kendetegnede den middelalderlige have med dyrkning af planter urter, frugter, blomster og grøntsager. Særligt de middelalderlige klostre blev som sagt rammen om dette havebrug. De blev i udstrakt grad anvendt af munkene, der levede lidt bedre end den almindelige befolkning. Klosterhaven blev et centrum for en gastronomisk livsstil, der langt fra altid kunne forbindes med den strenge askese, som man så praktiseret i f.eks. nogle af Jesuitordnerne. Mens den fattige, syge og ofte sultende befolkning henslæbte et ynkeligt liv udenfor klostrets mure, boltrede munkene sig med frugter, grøntsager og urter, der blev udnyttet i flere måder og over flere dele af haven. Ferskner dyrkede man i frugtplantager, og de kunne anvendes til at lukke blødende sår. Humledyrkning og øl brygning var et kapitel for sig i dette vellevned, der sikrede kirken et trofast følge i form af munke- og nonneordner hele vejen op til reformationen i 1500 tallet. Tillod klimaet det, var det ikke ualmindeligt, at man lod haverne udvide med dyrkning af vin. En overvægtig munk i den britiske Robin Hood saga er ikke for ingenting blevet til et så fyldigt korpus, som broder Tucks.

lejre

Munke i Middelalderen brugte astronomien til at bestemme, hvornår man skulle fejre religiøse helligdage. Astronomi hjalp også til med at finde den bedste tid på året m.h.t. såning og plantning af klosterhaverne og med hensyn til hvornår der skulle høstes. Haverne blev ofte lukket med sikre hegn og stenvægge. Velhavende klostre, adelige herregårde og kongsgårdene holdt på den måde de sultne almindelige mennesker udenfor.

Henrik Harpestreng tilbragte sine sidste fem år i Roskilde, inden han døde i 1244. Han var oprindeligt uddannet i Italien, og han respekteret for at være dygtig læge med en stor viden om lægeurters virkning. Derfor blev han også udnævnt til at være kongelig livlæge. Hvor præcist, det var, at Henrik Harpestrengs have befandt sig, ved man ikke i dag. Man kan imidlertid i den genanlagte have i Sagnlandet Lejre studere en del af de urter, Henrik Harpestreng også må have haft i sin medicinske urtehave i Roskilde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.